Den Gamle By i Jerusalems er kendt for mange ting, deriblandt Haram al-Sharif/Tempelbjerget, Grædemuren, Gravkirken og andre religiøse pejlemærker, men også for den klassiske opdeling i fire kvarterer, et muslimsk, kristent, jødisk og armensk kvarter.
Det interessante ved disse fire kvarterer er, at det ikke kun er en åbenlys religiøs opdeling, hvor der er to kristne kvarterer, men også en etnisk opdeling, hvor palæstinensere indtager to af kvartererne og lader jøder og armenere om at tage de to andre kvarterer.
Man skulle tro at de religiøse tilhørsforhold var definerende for de fire kvarterer, men det virker ikke til at være tilfældet. Når man træder ind i det armenske eller det jødiske kvarter, bemærker man forskellen fra de andre kvarterer tydeligt, enten via arkitekturen, via forretningerne (eller manglen på dem) eller via de folk, der frekventerer kvartererne.
Men overgangen fra det kristne kvar til det muslimske kvarter synes ikke-eksisterende. Rytmen, stemningen og udseendet ændrer sig ikke synderligt, og man kan tilgives for ikke at være sikker på, om man er i det kristne eller det muslimske kvarter. De er begge, i modsætning til de to andre kvarterer, udprægede arabiske, ikke ulig stemning og oplevelse man kan opleve i andre arabiske byer, undtaget israelske soldater og tilstedeværelsen af israelske flag hængende fra bygninger, der er overtaget af israelske institutioner.
Men tegnene er der dog. På trods af at der er moskéer i det kristne kvarter og kirker i det muslimske kvarter, er der symboler der er mere udbredt i det kristne kvarter end i det muslimske kvarter. En statue af Jomfru Maria. Kristne souvenirboder, der tilbyder kors og andres kristent-relateret produkter. Og antallet af kirker er højere i det kristne kvarter, ligesom tilfældet med moskéer i det muslimske kvarter. Men det er alt sammen ting, som man skal lægge mærke til.
Det kristne og muslimske kvarter synes mere at være en stor bydel, der hænger sammen, end det er tilfældet med det armenske, lidt lukkede og stemningsmæssigt afvisende, kvarter og det jødiske, lidt for moderne, vestligt og hyped, kvarter. Smag og behag, som man siger. Personligt føler jeg at jeg møder et mere autentisk og mellemøstligt Jerusalem, når jeg bevæger mig i det kristne og muslimske kvarter, den arabiske bydel i den gamle by, end det er tilfældet med de to andre kvarterer.
